Hvorfor vælge betontag

Hvorfor vælge betontag

Betontagsten er et populært valg blandt danske husejere, og det er der flere gode grunde til. Når du står over for at skulle vælge tag til dit hus, er det vigtigt at finde en løsning, der både er holdbar, pæn at se på og til at betale. Her skiller betontagsten sig positivt ud. De er robuste, har lang levetid og fås i mange farver og former, så du kan tilpasse udseendet til resten af huset. Samtidig er betontagsten ofte billigere end andre tagmaterialer, uden at du går på kompromis med kvaliteten. I denne artikel kigger vi nærmere på fordele og ulemper, vedligeholdelse, hvad du skal være opmærksom på, og hvilke konkrete produkter der er værd at overveje, hvis du vælger betontagsten til dit nye tag.

Fordele og ulemper ved betontagsten

En af de største fordele ved betontagsten er prisen. Sammenlignet med andre materialer som tegltag, er betontagsten generelt mere økonomiske. Det gør dem til et oplagt valg, hvis du ønsker en solid tagløsning uden at sprænge budgettet. Derudover har de en lang levetid på flere årtier, og i mange tilfælde endnu længere, hvis de bliver vedligeholdt ordentligt. Hos Net-tag tilbyder vi en totalgaranti på op til 30 år, på alle vores betontagsten. 

Betontegl er også kendt for at være modstandsdygtige over for det danske vejr. De tåler både frost, kraftig regn og blæst, og så er de brandsikre og lydisolerende. Net-Tag tilbyder dem i mange forskellige farver og profiler, så du kan finde en løsning, der passer til både moderne og mere traditionelle huse.

Der er dog også nogle ulemper, du bør kende. Betontagsten vejer en del, og det kræver, at tagkonstruktionen er stærk nok til at bære vægten. De har også en ru overflade, som kan tiltrække mos og alger, især hvis taget ligger i skygge. Farven på betontagsten kan falme med tiden, især hvis du vælger en billigere variant uden god overfladebehandling.

Vedligeholdelse og levetid

Selvom betontagsten generelt kræver begrænset vedligehold, er det en god idé at holde øje med alger og mos, som kan sætte sig fast på overfladen. Det gælder især, hvis der er træer tæt på huset eller skyggefulde områder på taget. Regelmæssig rensning med vand og en blød børste kan holde taget pænt i mange år.

Mange moderne betontagsten, som fx Benders Palema 2K, har en dobbelt overfladebehandling, der beskytter mod både alger og farvefalmning. Det betyder, at du får et tag, der ikke bare holder længe, men også bliver ved med at se godt ud. Det anbefales desuden at inspicere taget en gang imellem for løse eller beskadigede sten, så eventuelle problemer kan udbedres i tide.

Med den rette vedligeholdelse kan du forvente, at dit betontag holder i flere årtier.

Hvad skal du være opmærksom på?

Før du vælger et betontag, er det vigtigt at få vurderet, om din tagkonstruktion kan bære vægten. Betontagsten er tungere end mange andre materialer, og det kræver en solid konstruktion. Derudover skal du sikre dig, at tagets hældning er tilstrækkelig, da betontegl ikke egner sig til meget lave hældninger.

Et korrekt undertag er næsten altid nødvendigt, for at sikre, at taget er helt tæt. I Danmark, hvor vi har meget regn og blæst, er det især vigtigt at beskytte mod fugt og utætheder. Selvom det i nogle tilfælde er muligt at lægge betontag uden undertag, anbefaler vi næsten altid at bruge det.

Farven på betontagsten kan falme over tid, især hvis du vælger en billigere model uden overfladebehandling. Derfor kan det godt betale sig at investere i en sten med god beskyttelse, hvis du vil bevare tagets udseende i mange år.

Du skal vælge betontagsten, hvis du...

Hvis du er i tvivl, om et betontag er det rigtige valg for dig, kan du overveje følgende udsagn:

  • Hvis du har en solid tagkonstruktion. Betontagsten er et tungt tagmateriale og kræver, at spærene og den øvrige tagkonstruktion er dimensioneret til belastningen. Erstatter du et eksisterende tegltag, kan du typisk gå direkte over til betontagsten. Skifter du derimod fra et lettere materiale, skal konstruktionen vurderes af en professionel og eventuelt forstærkes, inden arbejdet går i gang.
     
  • Hvis du ønsker et tag med lang levetid og klassisk udtryk. Betontagsten giver et tag, der ligner det traditionelle tegltag, og som passer til mange af de parcelhuse og villaer, der er opført i Danmark. Vi tilbyder det i mange farver og profiler, med alt fra det klassiske teglrød til kastanjebrug eller sort. Så du kan tilpasse taget til husets stil og kvarterets karakter.
     
  • Hvis du vil have et prisvenligt alternativ til tegl. Materialeprisen på betontagsten er generelt lavere end for tegltagsten, og du får et tag med et meget lignende udtryk. Det gør betontagsten til et attraktivt valg, hvis du ønsker et tegllignende udtryk uden teglets fulde pris.
     
  • Hvis du lægger tag på et hus med tilstrækkelig taghældning. Betontagsten kræver undertag og en taghældning på minimum 14 grader. Er huset bygget med en meget lav hældning, skal du sikre dig, at betingelserne er opfyldt, inden du vælger materialet. Visse typer med systemfuge kan lægges uden undertag, men kræver til gengæld en hældning på mindst 25 grader.
     
  • Hvis du ønsker et tag med lavt vedligeholdelsesbehov. Et betontag kræver generelt ikke megen løbende vedligeholdelse. Det anbefales at tjekke taget en gang imellem for løse eller beskadigede sten og at efterse det efter kraftige storme. Mange moderne betontagsten har en overfladebehandling, der modvirker mos og algevækst og holder farven i mange år.
     
  • Hvis du bor i et hus, der passer til det klassiske look. Betontagsten er et genkendeligt og velafprøvet valg i danske villakvarterer. Hvis du ønsker et tag, der passer naturligt ind i omgivelserne og ikke skiller sig ud, er betontagsten et trygt og tidløst valg.

Benders betontagsten

Benders Palema 2K

Et godt eksempel på moderne og holdbare betontagsten er Benders Palema-serien. Her får du både kvalitet og et flot udtryk. Benders Palema 2K er dobbeltkrummet og har en dobbelt overfladebehandling, som gør den ekstra modstandsdygtig over for mos og alger. Den fås i flere farver og har en klassisk form, der passer til mange hustyper.

Benders Exklusiv 1K

Benders 1K er enkeltkrummet og lidt lettere end 2K. Den giver en tæt og ensartet tagflade og er velegnet til mindre tagflader eller steder, hvor vægten spiller en større rolle. Begge modeller er gennemfarvede og behandlet, som beskytter mod vejr og slid.

Vælg betontagsten til dit nye tag

Betontag er et solidt og prisvenligt valg til dit nye tag. Du får en løsning, der kan holde i mange år, og som samtidig kan tilpasses dit hus med forskellige farver og former. Med produkter som Benders Palema 2K og 1K Exklusiv får du ekstra holdbarhed og flot finish, som kræver minimal vedligeholdelse.

Er du i tvivl om, hvilken løsning der passer bedst til dit hus, eller vil du høre mere om mulighederne med for dit nye tag? Så er du altid velkommen til at kontakte os. Du kan ringe, skrive eller udfylde vores formular, hvor du sammensætter dit tag og så hjælper vi dig godt videre med et uforpligtende tilbud på nyt tag.

Vores Tjenester

Få det perfekte tag til dit hjem

Vi er specialister i tagløsninger, der kombinerer holdbarhed, design og kvalitet. Uanset om du skal have et helt nyt tag, repareret det gamle, eller blot få vejledning, så står vi klar til at hjælpe dig.

Vores team af erfarne fagfolk sikrer, at dit tag lever op til de højeste standarder. Kontakt os i dag og få et uforpligtende tilbud på tagmaterialer skræddersyet til dit tag og dine behov.

Hvorfor vælge os?

- Erfaring og ekspertise inden for alle typer tagløsninger.
- Fokus på høj kvalitet og langtidsholdbare resultater.
- Gratis og uforpligtende tilbud på et nyt tag. 

Få dit tilbud nu

Net-Tag er din online trælast. Udfyld vores kontaktformular eller ring til os, og vi vender tilbage til dig, med et skræddersyet tilbud på tagmaterialer. Vi sørger for de bedste materialer, både til professionelle og private.

Sidst set

Produkter vises her